Brugsklaver Index |
 |
Back | Lidt akkord-akustik |
Next |  |
 |
Brugsklaver Index |
|
Back | Lidt akkord-akustik |
Next | |
|
Enhver tone har en række overtoner, harmoniske svingninger. Det gælder både strengeinstrumenter, messing- og træ-blæsere, menneskestemmer o.s.v. |
En guitar- eller klaverstreng foretager ikke kun en svingning i hele sin længde, men også delsvingninger med "knudepunkter" på midten, på 3-delen, 4-delen o.s.v. ligesom en bølge har krusninger. |
| Prøv at sætte fingeren blødt på midten af den dybe guitarstreng, så får du en oktav over. En flageolet (fløjteagtig tone). |
| Nedenunder ser du de harmoniske svingninger op fra klaverets dybeste C. |
| Alle C-erne er orange og har numrene 1-2-4-8-16-32- etc. |
| G-erne (kvinterne) er gule og har numrene 3-6-12-24- etc. |
| E-erne (tertserne) er lyseblå og har numrene 5-10-20- etc. |
| Bb-erne (septimerne, 7-erne) er blå m. numrene 7-14-28- etc. |
| D-erne (9-erne, nonerne) er lyserød og har numrene 9-18- etc. |
| F# (#11-eren) har nr. 11-22-, og A (13-eren) nr 13-26- |
| Kan du se systemet med dobbelt op. ?? |
| Alle C-erne på klaveret har nr 1-2-4-8-16-32-64 og 128. Mennesket kan høre endnu 2 C-er (256-512) og lidt mere opad. |
| Altså 7-800 svingninger fra tonen "Dybe C" - teoretisk! (Er det derfor, det er så svært at spille klaver??) |
Det er blandingen af "overtoner", styrkeforholdene mellem dem, der giver klang-farven, og derfor at vi kan skelne en violin fra en klarinet, og 2 menneskestemmer fra hinanden. Og et blødt anslag fra et hårdt. (Prøv at knipse en guitarstreng på midten og nær stolen. Det sidste favoriserer de høje, "lyse" harmoniske svingninger, mens knips på midten giver en blød klang med de dybe svingninger kraftigst) |
